Blomstergalleriet åbner bedemandsforretning

Blomstergalleriet har været på Taastrup Hovedgade i 18 år og har i alle årene leveret til begravelser, men desværre ikke via bedemænd. Det skal der laves om på.

Derfor har indehaver Sonja Kristiansen nu åbnet sin egen bedemandsforretning ved siden af sin blomsterhandel.

Den 24-årige Patrick Venøbo er blevet ansat som bedemand. Han er muligvis Danmarks yngste bedemand, men han er tredje generations bedemand og har allerede over 8 års erfaring i faget.

Bedemandsforretningen er ikke begrænset til Taastrup, men kan køre over hele Sjælland og øerne. Patrick har desuden et kontor på Falster, hvor han også kan tage imod.

BG Begravelse, som bedemandsforretningen hedder, er åben fra 1. februar. Se mere på deres hjemmeside, bg-begravelse.dk.

Skrevet d. 12.02.2018