Om ByMidten

Velkommen til Taastrup Bymidte – byens hjerte og Danmarks flotteste handelsgade. Hvis du slentrer en tur på hovedgaden vil du på hver side af gaden finde butikker, med hvert deres unikke særpræg. Her kan du finde alt fra god vin og mad, mode og velvære. Taastrup Hovedgade er indrettet til du både kan cykle, gå eller komme i bil. Der er gode parkeringsmuligheder, tæt på alle butikkerne.

Hver dag står butikkernes personale klar til at hjælpe og guide dig med god og personlig betjening. Her er intet stress og jag – hvilket altid skaber en hyggelig stemning i byens lokale gade.

Når aftenen falder på, og butikkerne lukker, er der mulighed for at nyde et godt måltid mad på en af gadens spisesteder. Måske har du anledning til at fejre noget med en god middag, ellers også skal du bare have en ristet med det hele med på vejen hjem.

Når det bliver weekend står gadens cafeer, barer og værtshuse for at skabe en hyggelig og festlig stemning. Drik nogle kølige glas vin, eller en velskænket kold fadøl – og vær næsten sikker på du støder ind i nogen du kender – for Taastrup hovedgade er her hvor byens folk samles.

I løbet af året arrangeres der hvert år mange sjove og forskellige arrangementer. Hver fredag året rundt er der torvedag på Axeltorv, med bredt udvalg af friske varer eller nyd den hyggelige stemning til de to traditionelle byfester, i maj og august med aktiviteter og gode tilbud på gaden. Når vinteren og julen falder på gør gaden sit for at bidrage til julestemningen, når vi tænder julebelysninger og juletræet.

Der er kun gode grunde til at komme og besøge os på hovedgaden – vi glæder os til at byde dig velkommen og lover dig at du ikke bliver skuffet!