Sommerfest og åbning af Kul´tour

Vores sommerfest har som altid stader, der bugner af gode varer, og underholdning for alle aldre.

Program:

Kl. 9.00-10.00: ByMidten inviterer på morgenkaffe udfor Slagter Kruse og du kan nyde kaffen akkompagneret af lækre jazztoner leveret af Lars Hallgren og The After Beats – 5 mands jazzorkester

Lars Hallgren, piano. Lars har gennem en lang årrække været med i Klavs & Servants, Max & Co., Stig Rossen m. fl. Han er ofte at finde bag det store flygel på Femø Jazz Festi-valen. Så Lars er en meget rutineret og dygtig pianist der ved hvordan Jazzen skal swing.

Christian Wolff, bas. Christian har musiceret hele livet både populærmusik men også i mange jazzsammenhænge både i jazzklubber og på festivaller. Christian er bassisten som bare kan få musikken til at swinge med sit gedigne og velklingende basspil.

Dines Hansen, trommer. Dines er at finde bag trommerne og med sin fintfølende fornem-melse for swingmusiken styrer han rytmen. Dines har medvirket i mange sammenhænge gennem årene lige fra popmusik over jazz og swing til decideret orkestermusik.

Jørgen ” The Hootchi Cootchi Man” Høyer, saxofon. 

Kl. 9.00: Staderne åbner. Kom og gør en god handel.

Hele dagen: Kim Larsens Tivoli traditionen tro kommer der hoppeborge og highjumper til vores byfest

11.00:Ricardo Castello og Paive danser til lækre cubanske toner foran VIVI

Kl. 11.30-12.30: Traditionen tro er der sjovt trylleshow med Tryllestøv. Som noget nyt i år, kan du få mulighed for at lave ballondyr. Tag med til eventyrland hvor alt kan ske. Et sjovt trylleshow hvor publikum er med fra start til slut, levende dyr og mange overraskelser.

Efter trylleshowet, er der:

  • Gratis tryllekoder til alle børn (så du via små videoer kan lære at trylle derhjemme)
  • Hold en levende slange eller hils på den søde kanin

Kl. 11.30-15: Lars Hallgren og The After Beats varmer op til Michael Hardinger band på Domhustorvet

Kl. 10.00: Vin- og ølboderne åbner hos Taastrup Ny Vinhandel, Finn Inn, Chimpansen og på  Domhustorvet

Kl. 12.00:Vicky and the Mad Cherries spiller hos Finn Inn på Axeltorv

"Vicky And The Mad Cherries" er ren, uforfalsket nostalgi fra 50'erne.

Elvis, Chuck Berry, Jerry Lee Lewis og mange andre blander sig i et repertoire hvor du med garanti ikke kan sidde stille. "Vicky And The Mad Cherries" er ægte Rock n Roll med et stræf af pommade og strutskørt leveret med energi og smil på læben...Det skal opleves "Live". 

Kl. 14.00: Fest i gaden med Copenhagen Showband. Blæsere og dansere fylder ByMidten med lækre toner og overraskelser. Copenhagen Showband består af 25 blæsere og trommer, der spiller de bedste dansehits. Konceptet er, at musikken ikke bare skal høres – den skal opleves. Derfor bliver musikken krydret med show, masser af overraskelser og nogle gange dansere!

Kl. 15.00: Officiel åbning af Kul’tour v/ Borgmester Michael Ziegler

Kl. 15.00: Michael Hardinger Band

Så skal hele byen swinge og feste med de kendte Shu-Bi-Dua numre, når Hardinger Band spiller på scenevognen på Domhustorvet. Selvom Shu-bi-dua IKKE eksisterer mere, lever musikken i bedste velgående.

Hør sjove historier og masser af de kendte numre fra de mange Shu-Bi-Dua år. Der kommer sikkert også nogle sange, som aldrig kom med på pladerne.

De 3 originale Shu-Bi-Dua medlemmer og 2 af landets bedste musikere er klar til at indtage scenen i Taastrup og fyre den af med de allerbedste, fedeste og sjoveste kæmpehits som Hvalen Hvalborg, Fed Rock, Stærk Tobak, Sex-Chikane og mange flere. 

Kl. 17.00-20: Stand Out spiller svedig rock hos Chimpansen. Stand Out er et tremands orkester der spiller engelsk og dansk rock og pop lige fra Gasolin til Jerry Lee Lewis til Red Hot Chili Peppers. Der bliver lagt op til en svingom.

Se mere om Kul’Tour ugen og deres program på kultour.nu

Michael Hardinger

Sommerfest og åbning af Kul´tour

Afholdes: 2. juni 2018
Deadline: 2. juni 2018
Sted: Hovedgaden

Andre events