National Flagdag + Baton Run

Høje-Taastrup Kommune ønsker fortsat at markere den Nationale Flagdag og den lokale Garderforeningen indgår som ved de øvrige år i planlægningen og afviklingen.

I år er det lørdag, den 5. september hvor vi jo denne gang har den nye Æressten i Magdas Park som blive en af de centrale samlingsområder siger formand Jon Nielsen fra Høje-Taastrup og omegns Garderforeningen.

Arrangementet falder sammen med frivillighedsdagen – så der forventes mange på gaden den lørdag formiddag. Vi starter med en andagt i Taastrup Nykirke, derefter vil der være march med faner og musikkorps i front via Taastrup Hovedgade og frem til Magdas Plads.

Program

Kl. 10.00 – 10.30 Andagt i Taastrup Nykirke.
Kl. 10.50 – Afmarch fra Kirke – Taastrup Hovedgade – Magdas Park ved Skolevej.
Kl. 11.30 – Taler og Kranselægning ved Æresstenen.

Baton Run

Tidligt om morgenen – nogle vil måske sige om natten – stopper løbet for en lille stund i Taastrup på den Nationale Flagdag den 05. september.

Planlægningen er den, at de ca. 16 løbere ankommer til Taastrup ca. kl. 04.25 – og der vil være en ceremoni ved Æresstenen i Magdas Park.
Høje- Taastrup og Omegns Garderforeningen vil være til stede med vores fane siger formand Jon Nielsen og der vil også være fane fra De Blå Baretter.

Løberne er startet i Slagelse om fredagen den 4 september kl 1700 og løbes så igennem natten, hvor de 16 deltagere fordeler sig i hold af 2 personer og løber så i loops af 5 km på skift de 120 km frem til Kastellet.

Deltagerne er pårørende til dræbte og såret udsendte, såret udsendte både fysisk og psykisk, stadig tjenestegørende og veteraner uden me'n.

Deltagerne løber med The Baton, som er udformet af håndtaget fra en båre der har været brugt aktivt i Afghanistan til at bære syge såret og dræbte på. Den har ligeledes været i hænderne på mange forskellige grupper af udsendte.

Der er stop med små ceremonier i Næstved, Roskilde og så her i Taastrup - men om det lige bliver kl. 04.25 de ankommer, er nok lidt usikkert siger Jon Nielsen, som syntes det er meget flot at dette løbs arrangement gør stop ved vores nye Æressten. Men er du morgenmand og gerne vil hylde disse løbere og tanken som er bag The Baton Run – er alle velkommen til at møde ved Æresstenen.

National Flagdag + Baton Run

Afholdes: 5. september 2015
Deadline: 5. september 2015

Andre events