Juletræstænding 2016

Fredag den 25. november tændes juletræet på Domhustorvet. Kom allerede kl. 15.30 og oplev det store arrangement med underholdning og aktiviteter:

Nissebanden i Julemandens land

Taastrup Amatørscene kommer og laver en lille forsmag på deres juleforestilling ”Nissebanden i Julemandens land” Forestillingen kører i november og december måned på Taastrup Amatørscene på Fredensvej.

Juleevergreens med Lars Hallgren

Lars Hallgren med band spiller dejlige juleevergreens fra kl. 15.30 - 17.30. 

Juletræet tændes

Juletræet tændes af borgmester Michael Ziegler kl. 17.00.

Vi samles rundt om træet og synger julesange. Alle får udleveret en stjernekaster, som kommer til at stråle om kap med juletræet.

Julemanden kommer rundt i butikkerne

Julemanden kommer rundt med godter til alle børn og barnlige sjæle i ByMidten.

Dejlige varme æbleskiver og Glögg

TIK Senior Kroket sørger for dejlige varme æbleskiver og glögg til 25 kr. fra kl. 15.30.

Bah-buh bah-buh

Veteranbrandbilen kører gennem gaden når juletræet tændes.

Husk Black Friday!

Husk at det er samme dag, der er Black Friday, hvor butikkerne har længe åbent til kl. 20 og bugner af specielle tilbud!

Juletræstænding 2016

Afholdes: 25. november 2016
Deadline: 25. november 2016

Andre events