Jakob Sveistrup - Musik hver lørdag

JAKOB SVEISTRUP - INTIMKONCERT.

Kom tæt på sangeren Jakob Sveistrup og lad dig blæse baglæns i sædet af hans stemme. Oplev en duo-intimkoncert, hvor du går derfra med en ”Wow – den så jeg ikke lige komme ”- følelse. 

Jakob Sveistrup bør opleves i dette intime format, da det, som han siger, er mere sårbart og ægte end at stå på de store scener.

”Farlig sårbart”

Med en stribe udgivelser i bagagen, samt mange år på de skrå brædder, har Jakob fundet sig selv musikalsk. Repertoiret tæller numre fra samtlige hans albums, både de danske og de engelsksprogede. Herunder runder han et par af sine absolutte yndlingsnumre, som fortolkes med respekt for originalerne.

”Jeg kommer ud i små rum helt tæt på mit publikum og kan ikke skjule mig bag god lyd eller fede produktioner. Det her er sgu farligt sårbart, men også virkelig spændende og sjovt.”

Med sig rundt har han sin musikpartner ”in crime” Dennis Flacheberg på guitar og det er tydeligt for alle, at de to har det godt sammen. Dennis Flacheberg er at finde blandt Danmarks bedste guitarister og hans uovertrukne teknik sammen med Jakob Sveistrups garvede og unikke vokal giver publikum en oplevelse ud over det sædvanlige. Deres gode humør, interaktion og ikke mindst samspil, krydses med anekdoter fra livet på landevejen.

”Hele følelsesregisteret”

Deres repertoire er en præsentation af Jakob Sveistrups efterhånden ret så store liste af egne sange. Primært sange fra de seneste 2 albums, men der bliver også afstikkere til evergreens, der bare betyder noget for ham og som han ved giver publikum kuldegysninger, når han disker op med sine personlige fortolkninger af dem.

Sammen vil de sørge for, at du, som publikum, kommer hele følelsesregisteret igennem!

Glæd dig til at opleve Jakob Sveistrup – Helt tæt på!

Reaktioner fra anmeldere og publikum:

”Alle gik derfra med en ”wow”- oplevelse”

Søren, Dragør Havnefest.

-”Som lytter møder man en moden sangskriver og sanger, der fremstår stilsikker og helt bevidst om sine virkemidler – både ved skrivepulten, mikrofonen og i produktionen. Numre som Booze, Compromise, Jealousy, The Fall, Savour the Night og Victorywood Street er således gennemført flotte popballader med elementer af funk,soul og/eller R&B”.

Ivan Rod, GAFFA.

-”Jeg tror ikke, der er én eneste mandlig fynsk sanger, der kan dét, Jakob Sveistrup kan med sin stemme. Han kan synge højt, lavt, dybt, varieret, sørgmodigt, sexet, soulet, poppet og rocket med den største selvfølgelighed. Hans vokalteknik er uovertruffen.”

Simon Staun, Fyens Stiftstidende.

Jakob Sveistrup - Musik hver lørdag

Afholdes: 15. august 2026
Deadline: 15. august 2026
Sted: Hos Ramus og Café Mango

Andre events