Åbning af torvedagene fredag d. 5.4.

Afholdes d. 5. april 2019 - Axeltorv

Vi skyder torvedagene i gang med maner.

Officiel start fredag den 5. april kl.15.00, hvor borgmester Michael Ziegler officielt åbner sæsonen, og hvor det lokale The Rockband kommer og spiller. Bandet består af 5 musikere: Tony Pansa / Trommer - Jannie Pedersen /Vokal - Kurt Rasmussen / Bas+Vokal - Carsten Birkbøll / Guitar - Jørgen Mortensen Guitar+Vokal. De spiller blandet blues og rock musik af amerikansk, Engelsk, Svensk og Dansk oprindelse.

Også i år vil der være mulighed for at købe fisk, ost, grøntsager, blomster, vin, frø, Thaimad med mere hver fredag fra april til september. Den første fredag i måneden vil der være en eller anden form for optræden – typisk musikalsk – på scenen på torvet mellem 15.00 og 17.00.

Torvedagene vil typisk starte kl. 9.00 og slutte ved 17.00 tiden. Det vil koste 150 kr. pr. gang at være med. Man har mulighed for at binde sig for hele sæsonen og så er prisen 2000,- kr. (halv sæson 1000,- kr.). Betaling aftales individuelt, men der vil være mulighed for at betale via mobile pay, pr. faktura eller kontant.

For at deltage skal man senest mandagen før have tilmeldt sig enten via formularen på hjemmesiden eller via tina@mec-ht.dk

Man kan fint tilmelde sig flere fredage på en gang. Og vi vil gerne opfordre til at alle erhvervsdrivende og medlemmer af Taastrup Bymidte til at deltage i torvedagene.

Vi glæder os til at se rigtig mange på torvet de kommende fredage.