10.000 Bees
En fra Texas, en fra København. Sange, du kender og elsker - og en god portion originale. På engelsk og dansk. To guitarer, der ringer om kap. Vokalharmonier, der klinger skarpt og kantet.
Glimt i øjet, smil på læben. Kom og vip med foden og syng med. Buzz buzz …
10.000 Bees består af: Aimee Bobruk, sangerinde, guitarist og komponist fra Austin, Texas
Kort biografi: Født og opvokset i Hunstville, Texas begyndte hun som 20-årig karrieren ved at flytte til Austin og få kontakt til den legendariske producer og bassist Brian Beatty, der siden begyndelsen i 2005 har produceret yderligere tre albums og en EP med Bobruks originale materiale.
Som sangskriver har Aimee Bobruk skrevet over 50 sange, der er udgivet internationalt med andre kunstnere, blandt andet som var hun tekstforfatter på vindersangen i European Song Contest i 2017.
Aimee Bobruk skriver også musik til film og har desuden selv instrueret en dokumentarfilm, Homelanders, om livet ved grænsen mellem Texas og Mexico under bygningen af Trumps mur.
Hun har turneret over alt I USA siden 2005 og over det meste af Europa siden 2010.
Siden 2013 hovedsageligt med duoen 10.000 Bees.
Samt: René Gummer, guitarist og sanger fra det noget mindre eksotiske Mosede Strand.
René Gummer er en af de mest rutinerede og alsidige entertainere herhjemme. Med inspiration hentet fra Chet Atkins og Mark Knopflers guitarspil sætter René en ære i at gøre fortolkning til en kunst.
René har blandt andet været kapelmester for Michael Carøe, udgivet ni albums i eget navn og medvirket i utallige tv- og radioprogrammer.
Ved siden af musikken har René været vært på P4, lavet programmer om musik fra USAs sydstater til P1 og arrangerer og guider desuden rejser til USAs sydstater.
Desuden arbejder René som USA-korrespondent for Weekendavisen, og turnerer flittigt med Aimee som 10.000 Bees både i Danmark og USA.